Politikerne begynder nu at vende til Christiansborg. Så det gør virksomhedernes lobbyister også. Vi nærmer os fremlæggelsen af finanslovforslaget. Den politiske dagsorden for efteråret tegner sig mere og mere tydeligt; der er masser at tage fat på med fortsatte klimaforhandlinger, derunder vilkår for elbiler, fremrykket pension for nedslidte, flere “corona-tiltag” og ikke mindst en finanslov for 2021 m.v.
Lobbyister er vigtige for politikerne
Det bliver med andre ord et travlt efterår for lobbyisterne. Og det er vigtigt, at de er der. Både erhvervslivets lobbyister og alle de andre, der repræsenterer NGO’er, borgergrupper og enkeltpersoner har en særlig interesse, et godt synspunkt eller viden på et område, der kan være relevant og gøre en forskel. Lobbyisterne repræsenterer bredt de interesser, synspunkter og den viden, der gør sig gældende i vort samfund i forskellige anliggender. Alt sammen noget politikerne skal inddrage, når de gør regnestykket op og træffer en politisk beslutning på det ene eller andet område. De bidrager til at gøre de politiske beslutninger mere evidensbaserede og afbalancerede.
Mange tror, at det er nærmest umuligt at få folketingsmedlemmer og ministre i tale. Men de fleste politikere vil gerne lytte til synspunkter og argumenter. Det gælder i mange sammenhænge også de embedsmænd, som rådgiver politikerne. Det er imidlertid vigtigt, at man griber det rigtigt an. Og man skal vide, hvem man skal tale med, hvornår man skal gøre det og hvordan man skal præsentere sit ærinde. Og man skal også gøre op, om man har en realistisk sag eller ej. Ellers risikerer man at spilde både sin egen og politikernes tid.
Som politisk rådgiver taler jeg dagligt med virksomheder og organisationer, der har et anliggende, de gerne vil gøre gældende over for de politiske beslutningstagere. Mange er kun sjældent i kontakt med den politiske verden og kender ikke de politiske processer. Og endnu flere har ganske vist før stukket hovedet inden for på Christiansborg eller det lokale rådhus, men der er brug for at fokusere budskabet, skærpe argumenterne, vide hvem man skal tale med og hvornår, man skal slå til. Der kan også være anledning til at fremsætte sit synspunkt i den offentlige debat eller på de sociale medier, hvis ens budskab skal nå frem og gøre indtryk.
Sig det, som det er
Men uanset alt det, så er autencitet og gennemsigtighed vigtig. Man skal sige det, som det er, og man skal ikke lægge skjul på sine egne interesser i sagen. Derfor er det også altovervejende sådan, at man selv skal møde op og tale med beslutningstagerne. Der er oftest gode grunde til at få råd og blive coached. Det er et kompliceret spil, og både den politiske virkelighed og beslutningsprocesserne har ændret sig markant i de senere år. Men man skal ikke overlade det hele til smarte folk, som hævder at kende alle og enhver på Christiansborg og derfor nok lige skal ordne det. Sådan spiller klaveret ikke. Man skal som hovedregel selv møde op, hvis man vil optimere sin chance for succes.
I det hele taget skal man ikke tro, at bare fordi man kender en politiker, så vil vedkommende nok også gøre den tjeneste at træffe den politiske beslutning, man beder om. Dertil er politikerne alt for professionelle. Heldigvis! Og den typiske politiker kender så mange, at det ville være helt umuligt at give dem alle ret.
Public affairs er mere end lobbyisme
Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, at det, der på godt dansk kaldes ”public affairs”, hvis det skal gøres ordentligt, slet ikke kan begrænses til lobbyisme. For det første bør public affairs først og fremmest handle om at rådgive dem, som skal lave lobbyisme, ikke om selv at være lobbyist. For det andet er man ofte nødt til at tænke især PR, sociale medier og interessentanalyser ind, hvis man vil have indflydelse på politiske beslutninger. Og for det tredje handler politisk rådgivning ofte om en vurdering af, hvordan man bedst kan udvikle virksomhedens eller organisationens strategi og forretning, så man tilpasser sig en politisk og samfundsmæssig udvikling, der ikke står til at ændre.
