Masser af muligheder for frisk luft og motion i sommersolen – men også tid til refleksion i regnvejret. Det er to nogenlunde sikre udbytter af nogle ugers sommerferie i Danmark. Og begge dele er jo dejligt!
Refleksionerne i sommeren har for mig handlet en del om politik – dansk politik og international politik.
Der er flere markante politiske tendenser, der falder sammen herhjemme og i udlandet. Nemlig
- en stigende vrede over manglen på politiske løsninger på folks udfordringer med deraf følgende faldende tillid til politikere og det politiske system,
- disruption i det politiske liv der præges af nye og utraditionelle aktører – og
- et debatklima med stigende dominans af yderligtgående synspunkter på bekostning af det moderate standpunkt.
Nu er det jo ikke et problem i sig selv, at nye aktører blander sig i politik med nye holdninger og andre måder at gøre tingene på. Tværtimod er det ofte forfriskende og fornyende på den gode måde. At synspunkter står stærkt over for hinanden bidrager til at perspektivere debatten. Og det er naturligt at reagere på, at politikere ikke lever op til forventningerne.
Behovet for stabilitet
Men grundlæggende har et samfund også brug for stabilitet, en høj grad af indbyrdes tillid og en offentlig debat, hvor der er plads til refleksion, nuancer og moderate standpunkter. Det er vi ved at miste – ikke bare i Danmark men i en række europæiske lande og for den sags skyld også i USA.
Vi bærer i et demokrati alle ansvaret for, hvordan det fungerer. Vi kan ikke bare overlade det til politikerne.
En global tillids- og troværdighedsundersøgelse fra Edelman, der er et verdensomspændende netværk af kommunikationsvirksomheder, har vist et markant fald i befolkningernes tillid til politikere og offentlige myndigheder. Derimod er der større tillid til virksomhederne og deres ledelser i retning af, at de kan bidrage til at løse folks udfordringer i form af flere jobs m.v.
Tillid forpligter
Den tillid forpligter. Med andre ord har erhvervslederne et stort medansvar netop i disse tider for at tage del i debatten og bidrage også til politiske løsninger på folks udfordringer. Det er også i virksomhedernes egne interesser at bidrage til at holde fast i vores samfundsorden, vores politiske institutioner og grundlæggende værdier. Selvfølgelig er der brug for forandringer, udvikling og reformer på en række områder. Men der er også brug for at holde fast og bevare grundlæggende værdier og institutioner. Det er ikke i virksomhedernes interesse bare at give plads til dem, som vil omstyrte alt.
Dertil kommer, at virksomhederne selv sidder med nøglen til en del af løsningen på menneskers udfordringer, nemlig at få en uddannelse og derefter et job, så man kan forsørge sig selv og sin familie. Det er ikke den offentlige sektor, der skal skabe vækst og arbejdspladser. Det er først og fremmest den private sektor, der så også må bidrage aktivt til at få etableret bedre politiske rammevilkår.
Nu bryder jeg mig egentlig ikke om at bruge begrebet ”politikerne”, for det sker ofte som en urimelig generalisering, men nu gør jeg det så alligevel. Politikerne har et ansvar for at indgå nogle forventningskontrakter med deres vælgere. Så længe politikerne ved enhver lejlighed hævder at have løsningerne på dagens udfordringer for deres vælgere, så knækker de tilliden, når de bagefter ikke kan leve op til det. Sig det dog som det er. I et demokratisk markedsøkonomisk samfund kan politikerne ikke løse alt. Meget vil være overladt til den enkelte familie, til virksomhederne og til civilsamfundet.
Plads til det moderate standpunkt
Og så har medierne et ansvar for at give plads til det moderate standpunkt. Hvis man altid søger den skarpe konfrontation mellem to yderstandpunkter, ødelægger man den demokratiske debat. Det er også et spørgsmål om at have rollemodeller, der kan vise opvoksende generationer, at man også kan lytte, reflektere og have en ordentlig tone i debatten.
Hvis medier kun vil bringe skarpe standpunkter og uforsonlige konfrontationer, der kan skabe store overskrifter, så svigter de samme medier deres rolle i et demokratisk samfund. Ikke mindst i en tid hvor de sociale medier i den grad bærer præg af uforsonlige synspunkter, er der brug for modvægt til det.
Begrebet ”meningsdanner” indebærer i sagens natur, at der er nogen, hvis meninger og ageren inspirerer og påvirker andre. Hvis meningsdannelsen bliver monopoliseret af rabiate synspunkter, uforsonlighed og konfrontation i stedet for dialog, så har det naturligvis en effekt på de opvoksende generationer. Derfor er det vigtigt, at meningsdannere insisterer på at kunne fremlægge nuancerede synspunkter, at reflektere og at lytte til andre.
