Virksomhederne bør interessere sig for FN’s verdensmål. Det er afgørende for at nå dem. Det er også til gavn for virksomhederne selv, hvis de griber det rigtigt an.
De 17 nye verdensmål handler om anstændige jobs, økonomisk vækst, bæredygtige byer og lokalsamfund samt meget andet. Når man fra dansk side prioriterer hvilke mål, vi særligt vil fokusere på i udviklingsbistanden, så bør det også være en del af den strategi at bidrage til, at danske virksomheder kan gøre en indsats i den sammenhæng.
Store virksomheder, der i forvejen er til stede i udviklingslandene, vil ofte selv kunne udvikle og eksekvere en CSR-strategi, der matcher et eller flere verdensmål. De gør det sandsynligvis i vid udstrækning i forvejen. Men små og mellemstore virksomheder vil typisk have behov for rådgivning og assistance.
Når forretningsmæssige interesser og udviklingspolitiske mål kan mixes, er det positivt for alle parter. Bistand og business kan godt gå hånd i hånd.
Det er imidlertid min oplevelse, at virksomheder kan være noget tilbageholdende med at kaste sig ud i fremstød i den tredje verden, der involverer Corporate Social Responsibility, CSR. Det er i sig selv grænseoverskridende at kaste sig ud i nye markeder. Og en CSR-forpligtelse i et fremmed land med en kultur, man ikke er fortrolig med, er kompleks.
Der er samtidig en latent bekymring for at skuffe forventningerne, hvis noget går galt. Det politiske miljø og offentligheden vil naturligt interessere sig for sagen, hvis der opstår problemer i forhold til de målsætninger, man har udstukket om eksempelvis arbejdsmiljø, sociale rettigheder, beskæftigelsesomfang, klimamæssig bæredygtighed eller andet. Og så kan den positive branding hurtigt give bagslag.
Derfor kræver det omtanke, afstemning af forventninger med alle interessenter og et kommunikationsmæssigt beredskab at gå ind i CSR-projekter. Til gengæld kan det åbne op for nye markeder, optimering af produktionen, innovation og positiv branding.
Sammenfaldet af statens interesse i at understøtte verdensmålene i udenrigspolitikken og virksomhedernes interesse i at bidrage hertil gennem CSR i udviklingslandene er oplagt. Derfor bør regeringens udviklingspolitiske strategi rumme elementer, der forener indsatsen og skaber en platform for en bedre understøttelse af virksomhedernes første skridt på nye markeder med CSR.
